Skip to content

Unge sorggrupper

Har du mistet...

Er du mellem 18-35 år, og har du mistet en der står dig nær – din mor, far, bror, søster eller ven/veninde – så er en af vores Unge Sorggrupper måske noget for dig? Her får du mulighed for at dele din historie med andre jævnaldrende, der står i samme situation. Lige nu har vi en gruppe for unge, der har mistet en mor eller far, en gruppe hvor der er mistet til selvmord og sidste gruppe har mistet en søskende eller ven/veninde.

Du deler og fortæller, hvad du har lyst til og mod på, og får samtidig indblik i andre unges oplevelser og tanker omkring det, at have mistet. Ungdomspræst Anders Michael og ungkirkemedarbejder Marianne er tovholdere på møderne, så alt foregår på en god og rar måde.

Et forløb starter med en samtale, der kun er mellem dig og ungdomspræsten, hvor du hører om sorggruppen og du har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter fortsætter du i gruppen, hvis du ønsker det.

Vi er højest 8 i grupperne og vi mødes ca. hver 3. uge i et forløb, hvor du er med så længe du har behov for det. Gruppen mødes i vores hyggelige, lyse lokale i Johanneshuset på Haraldsgade 10, 7100 Vejle. Det er gratis at deltage og der er løbende optag, så du kan skrive til os hele året rundt.

Vil du vide mere om sorggrupperne eller tilmelde dig, så kan du ringe eller sende sms til: Marianne